Jonas Larsen bor i København og går til elitesvømning. Han har været med til PL, og vandt en bronzemedalje. Nu går han går efter at blive verdensmester.

Jonas Larsen giver hånden til Dronning Margrethe

Jeg var egentlig ikke særlig glad for at svømme i starten, da jeg var lille, så lærte det kun til husbehov. Men efter par års fravær fik jeg øjnene op for det igen. Eliteplanen kom helt af sig selv, da jeg blev inviteret til landsholdsamling første gang. Her fik jeg øjnene op for hvilke oplevelser, jeg kunne nå gennem sporten.

Det er fint nok at leve i Danmark som sportsudøver, så længe man ikke gør det for pengenes skyld. Der er rigtig mange andre lande som jeg hellere vil være idrætsudøver i, som for eksempel Canada hvor svømmere som har samme niveau som jeg selv, som får omkring 400.000 danske kroner for blot at svømme. Min sport fylder rigtig meget i min hverdag. Op til store stævner spiser jeg efter en kostplan, som er nøje beregnet af min diætist. Samtidig er det vigtigt at restituere nok, for at kunne være klar til dagens næste træning, hvilke også betyder, at byture m.m sker virkelig sjældent. Nej det syntes jeg ikke. Det vigtigste er at man har det sjovt! Den dag jeg ikke syntes det er sjovt at dyrke min sport, er det på tide at stoppe. Jeg bruger 20-25 timer om ugen på min træning, og det er ganske enkelt for meget hvis man ikke syntes det er sjovt. En typisk uge for mig midt i sæsonen kunne se således ud: 25 timers træning. Her af 9-10 i vandet og Landtræning og evt. et par turer på rulleskøjterne (ca. 20 km af gangen). Og 15 timers skole og så hjemmelæsning hvis jeg har tid til det. En tur til fysioterapeut/massage. Og så bliver venner og familie og andre aftaler puttet ind hvor der er plads. Søndag er en dag hvor jeg prøver ikke at træne, hvis jeg kan komme til det, da jeg syntes det også er vigtigt at holde fri og restituere.

Jeg havde så mange følelser i kroppen da jeg fik overrakt min bronzemedalje, så det er virkeligt svært at beskrive. Det var en fantastisk oplevelse og en drøm som gik i opfyldelse efter mange års hårdt arbejde. Så jeg stod med den bedste følelse i hele verden. Det var rigtig sjovt at være med til reception hos dronningen. Det er ikke alle og en hver der får lov til det, så det er jeg glad for jeg fik muligheden for. Der var en rigtig god stemning blandt alle atleterne, og alle var smilende og glade. Os der har vundet medaljer fik lov til at komme til bords og smalltalke med H.M.S dronningen, så alt i alt var det en super fed oplevelse. Mit liv har som sådan ikke ændret sig. Der er flere der ved hjem jeg er, og nogen genkender mig da også nede i supermarkedet eller på gaden, men det er jo ikke det, det går ud på.